UGEAVISERNE
Foreningen af danske lokale ugeaviser



Om Ugeaviserne
Ugeavisernes historie
Ugeaviserne, eller som det hed dengang ’distriktsbladene’, har sine rødder længere tilbage i tiden, end de fleste tror. Deres forløbere var ’adresseaviserne’ i 1700-tallet og en række forsøg i perioden 1850-1870 på at oprette bydelsaviser i København.

Det første distriktsblad var formentlig ”Huusposten især for Kjøbenhavn og Christianshavn”, som udkom i 1850. I anden halvdel af 1800-tallet supplerede disse blade storbyens dagblade, som kun havde lidt plads til lokale nyheder, og i øvrigt for høje annoncepriser til at de lokale småhandlende kunne betale dem. Fra omkring 1900 dukkede enkelte distriktsblade op i provinsen, i flere tilfælde som en videreførelse af et dagblad, der var bukket under. Denne udvikling fortsatte og tog fart efter Anden Verdenskrig i takt med dagspressens krise.

Som lokalt forankrede publikationer har de gratis lokale ugeaviser klare styrker:
De husstandsomdeles til alle i givet område, ofte defineret ud fra handelsmønstre (handelsdistrikter). Undersøgelser viser endvidere, at de læses af 85% af modtagerne. Derved bliver ugeaviserne et billigt annoncemedie målt ud fra kontaktprisen. Ugeavisen når desuden ud til alle samfundsgrupper, informationsstærke som informationssvage, og de udsendes typisk midt på ugen, så stoffet ikke drukner i weekendens bombardement af underholdningstilbud.

1939
1960
1980
1993
2003
Antal
225
275
350
303
300
Oplag
750.000
1.500.000
6.000.000
8.200.000
7.500.000

Ugeaviserne har, som tabellen nedenfor viser, gennemgået en rivende udvikling:
De senere års tilbagegang i antallet af avistitler og reduktion i oplaget er resultat af, at de store blade bliver større, og at de mindste lukker eller fusioneres. Dertil kommer, at det enkelte blad har haft en betydelig vækst i sidetallet.
Ugeavisernes betydning i det samlede mediebillede kan udover antal titler og oplag også illustreres ved deres annonceomsætning. I de årlige reklameforbrugsundersøgelser, der går tilbage til 1950’erne kan man se, at ugeavisen har vokset sig stærkere og stærkere.

1953
1963
1973
1983
1994
2003
Annonceomsætning, mio. kr.
9
16
196
1.092
1.593
2.061
Markedsandel i %
2
4
10
16
19
20

Igennem 1990’erne havde ugeaviserne en konstant markedsandel af den samlede annonceomsætning på lige omkring 19%.

Annonceomsætningens sammensætning i det senest målte år, 2003, ser således ud:

Mio. kr.
%
Dagblade
2.647
26
Ugeaviser
2.061
20
TV
1.927
19
Magasiner
1.181
11
Internet
486
5
Outdoor
345
3
Radio
216
2
Biograf
55
<1
I alt
10.352
100

Som det fremgår af ovenstående tabel, er ugeaviserne den næststørste mediegruppe – og det har de i øvrigt været siden 1973.

Kilde: Dansk Mediehistorie, bind 2 og 4.



Vedtægter

Bestyrelse

Medlemmer

Brancheinfo

Kurser/konf

Pressekort

Priser

Link


Webmaster


UGEAVISERNE - Skindergade 7, 1159 København K, Tlf. 3397 4000, Fax. 3314 2325, E-mail: post@ugeaviserne.dk